Nu er det endelig tid til CISV køkkenhygge igen!
For at alle de glade børn, der skal på CFA kan blive mætte, har vi sat de bedste rammer for at kunne tilbyde hyggelige køkkenvagter i godt selskab. Det drejer sig om søndag den 17. oktober til onsdag d. 20. oktober.
Der vil være planlagt menu og langt det meste vil allerede være købt ind – og der vil være en plan for hvad der skal gøres på de forskellige tidspunkter. Vi kommer til at forberede og servere mad, samt rydde og vaske op efter måltiderne.
Vagterne er samlet så morgen og frokost er på én vagt 7-14, og aftensmad dækkes fra 16-21. Du er velkommen til at tage flere vagter i streg, og vil vi også gerne gøre hvad vi kan for at stille seng til rådighed for evt. overnattende gæster.
Prik en ven eller to på skulderen, og tag dem med til skønne Torø – vi glæder os til at dele køkkenhyggen med jer.
|