Se nyhedsbrevet i browser

CISV Danmarks Nyhedsbrev

Vi uddanner og inspirerer mennesker
til at skabe en fredeligere og mere retfærdig verden.
 

Indkaldelse til generalforsamling

I CISV Danmark

Så er det blevet tid til CISV Danmarks ordinære generalforsamling 2025! Alle medlemmer er velkomne til at deltage, og vi håber at se netop dig på Jysk Væddeløbsbane den 15. marts kl. 10:00-11:30 (morgenmad serveres fra kl. 09:00). Nedenfor finder du detaljer om generalforsamlingen og dagsordenen.

Hvis du ikke selv har mulighed for at deltage, kan du give din fuldmagt til en anden person, der deltager. Du kan læse mere om fuldmagten og udfylde den her: cisv.dk/ressourcer/officielle-dokumenter/fuldmagt.

På generalforsamlingen vil der være valg til Landsledelsen. I dagsordenen kan du se, hvilke poster der er på valg, og på vores hjemmeside kan du læse mere om, hvad de enkelte poster indebærer: cisv.dk/organisation/cisv-danmark/landsledelsen
Du er også velkommen til at spørge på landsledelsen@dk.cisv.org.
 
Vi glæder os til et par hyggelige timer og ser frem til at byde dig velkommen! Bemærk, at tilmelding ikke er et krav, men for at kunne tilbyde forplejning (morgenmad, kaffe/te) må du meget gerne gøre os opmærksom på din deltagelse.
 
På vegne af Landsledelsen
Rikke Juel Enemærke (Formand) og Tanja Paredes-Alva (Næstformand)
 
Tilmelding til generalforsamlingen

Dagsorden

CISV Danmarks ordinære generalforsamling 2025

Mødested: Jysk væddeløbsbane (JVB), Observatorievejen 2, 8000 Aarhus – lørdag d. 15. marts kl. 10:00 – 11:30
  1. Valg af dirigent
  2. Formand aflægger beretning om virksomhed i det forløbne år
  3. Kasserer aflægger regnskab for det forløbne år
  4. Hovedbestyrelsen fremlægger handleplan og budget for indeværende regnskabsår (2024)
  5. Fastsættelse af medlemskontingent for næstfølgende regnskabsår (2025)
  6. Indkomne forslag
  7. Valg
    1. Valg af næstformand – for en toårig periode
    2. Valg af landskasserer     
    3. Valg af statsautoriseret revisor
  8. Præsentation af de valgte Nationale Juniorrepræsentanter i Hovedbestyrelsen
  9. Præsentation af lokalforeningernes repræsentanter i Hovedbestyrelsen
  10. Evt.
Forslag, som ønskes behandlet af medlemmerne på Generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest lørdag d. 22. februar. På Generalforsamlingen kan alle fremmødte medlemmer ifølge de gældende vedtægter hver medbringe to fuldmagter – som skal udfyldes online på cisv.dk/ressourcer/officielle-dokumenter/fuldmagt.
 
Tilmelding
Indkaldelse og dagsorden som PDF