Denne mail er udsendt til medlemmer i CISV Fyn & Sydjylland - del gerne i dit netværk! Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

Kære medlemmer

Forberedelserne til 2026 er i fuld gang

I løbet af 2025 har vi haft fornøjelsen af at sende 3 delegationer ud i verden. En flok børn, unge mennesker og ledere har skabt minder for livet på camps i Jacksonville, USA, Sofia, Bulgarien og på Amager. 
 
Nye venskaber er blevet formet, der er blevet grint, grædt, sunget, leget og krammet - præcis som det skal være.
 
Nu er vi godt i gang med forberedelserne til at sende en ny flok afsted til internationale camps i 2026. Vi har allerede flere dygtige ledere der er klar til at gribe opgaven, og tage delegationer med ud i verden!

Informationsmøde

Torsdag d. 4. december holder vi informationsmøde for alle. 
 
Det kan være eksisterende medlemmer eller nysgerrige familier. Inviter gerne din fætter, nabo eller klassekammerat med.
 
På mødet fortæller vi om CISV generelt og hvad der er af mulige camps i 2026. Der vil også være nogle af dem, der tidligere har være tidligere har været afsted, som fortæller om deres oplevelser. Desuden har vi planlagt lidt CISV aktiviteter for børnene
  • Hvis du er 11 år kan du ansøge om at komme 3 uger på Børneby
  • Hvis du er 12-13 år kan du ansøge om at komme 1-2 uger på Youth Meeting.
  • Hvis du er 14-15 år kan du ansøge om at komme 3 uger på Step Up.
 
JC og Seminarcamp er der ansøgning til på nationalt niveau.

Hvor:
Skt. Klemensskolen
Dahlsvej 1
5260 Odense S

Hvornår:
17:30.19:00


Tilmelding:
Skriv en mail til ida.bohn@dk.cisv.org hvor mange I kommer (og hvor mange venner I har lokket med).

Fastelavn og generalforsamling

Lørdag d. 21. februar kl. 14-16 afholder vi Fastelavn i forbindelse med den årlige generalforsamling. Fastelavn er åben for ALLE, både medlemmer, søskende og venner, der gerne vil mærke CISV stemningen.

I forlængelse af fastelavn mødes kontaktpersoner, ledere og delegationer for at opstarte foreberedelserne til forårets aktiviteter for delegationerne.
  
Sæt allerede datoen af nu - vi glæder os til at se jer.

Ansøgningen er åben for ledere og deltagere

Du kan allerede NU søge om en plads på sommerens camps, både hvis du søger som leder og som deltager.
 
Læs mere og ansøg her

Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med ansøgningen. 
Ledige pladser - læs mere ...

Til kalenderen

  • Torsdag d. 4. december: Informationsmøde
  • Lørdag d. 21. februar: Fastelavn og generalforsamling

Med venlig hilsen CISV Fyn & Sydjylland

 

Pst ... Har du set?

CISV Fyn & Sydjylland hjemmeside
CISV Danmark shop