Kære medlem,

Der indkaldes til Ekstraordinær Generalforsamling i CISV Danmark den 10. maj kl. 15.00 ved Dansk ungdom Fællesråd på Scherfigsvej 5, 2100 København Ø.

CISV Danmark indkalder til ekstraordinær Generalforsamling, da foreningen til den ordinære generalforsamling jvf. vedtægterne behandlede to indkomne forslag til ændring af vedtægterne. Disse skal nu behandles anden gang.

Desuden har foreningens næstformand Nanna Beiter har valgt at trække sig. Nanna skriver følgende:

Tilbagetrædelse fra næstformandsposten:

Kære alle,
Jeg har efter lang tids overvejelse valgt at træde tilbage som næstformand for CISV Danmark. Det har været nogle rigtig gode år, og jeg har fået en masse gode oplevelser og erfaringer med på vejen. Det har dog også taget meget, og for meget, af min energi, hvorfor der ikke er mere tilbage at give af nu. Og derfor har jeg valgt at træde tilbage, både for min egen men også for foreningens skyld.

Jeg vil gerne sige stort tak til alle dem jeg har arbejdet sammen med, det har været en fornøjelse!

De bedste hilsner
Nanna

Vi takker Nanna for godt arbejde og ønsker hende pøj pøj i fremtiden.

Dagsorden for den ekstraordinære nationale generalforsamling
  1. Valg af dirigent
  2. Indkomne forslag. - Ændring af Trustee-rollen - Ændring alderskrav for NJR-rollen
  3. Valg - Valg af næstformand
  4. Eventuelt.
Se indkomne forslag til vedtægtsændringer her

Formalia
Forslag, som ønskes behandlet af medlemmerne på Generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 31. januar jf. CISV Danmarks vedtægter. De indkomne forslag lægges op på hjemmesiden tre uger før generalforsamlingen. 

Af vedtægterne fremgår følgende om stemmeberettigede på generalforsamlingen:

Stk. 4.1 - Alle medlemmer af CISV Danmark, der er fyldt 11 år, har stemmeret.
Stk. 4.2 - Medlemmer over 18 år har stemmeret i beslutninger af økonomisk karakter.
Stk. 4.3 - Der kan stemmes ved fuldmagt. Fuldmagt kan kun afgives på CISV Danmarks fuldmagtsblanket. Hvert medlem kan medbringe to fuldmagter til Generalforsamlingen.