Denne mail er udsendt til medlemmer i CISV Fyn - del gerne i dit netværk! Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet

HUSK at forny dit medlemsskab i 2016

CISV Danmark har d. 5. marts sendt mails om det nye medlemssystem til alle (se tekst nedenfor), der endnu ikke har betalt. Hvis du er i tvivl, om du allerede har fornyet dit medlemsskab på den nye portal, kan det tjekkes ved at logge ind og kikke under "Mine tilmeldinger". Der er p.t. ca. 2/3 af sidste års medlemmer i CISV Fyn - og vi vil frygteligt gerne have resten med. Skriv til os på fyn@dk.cisv.org, hvis der er noget, der driller i forbindelse med betalingen.
 
 
Kære CISVer,
 
Vil du være medlem af CISV Danmark i 2016? Vi har skiftet system, så alle betalingsaftaler er annullerede.

Hvad betyder det for dig som medlem at vi har fået nyt medlemssystem?

Det betyder at du har fået nyt brugernavn og adgangskode. Og det betyder at du skal logge ind og købe nyt medlemskab af foreningen!

Vores medlemssystem findes på: www.cisvportal.dk

Man kan få sit brugernavn og et nyt password tilsendt, ved at gå under "log ind" i toppen af siden (en hængelås på mobile enheder), og her vælge "Glemt Password".

NB: Når man er logget ind på en i familien, kan man oprette flere medlemmer af familien, og man vil frit kunne skifte mellem alle i familien, så mor eller far kan tilmelde og betale for sine børn til forskellige arrangementer (se indsat billede)

Vi opfordrer til at I checker jeres oplysninger, så vi sikrer at adresse mv. er korrekt registreret!

NB: Alle overflyttede medlemmer vil stå som tilhørende "Københavns Kommune" - vi håber at I vil hjælpe os, ved at logge ind og opdatere til den korrekte kommune.  

Det er vigtigt at man går ind og køber medlemskab! 

CISV Danmark får tilskud baseret på antal medlemmer - hvert medlem under 30 år giver os over 1000 kr om året i tilskud. Vores kontingenter er sat så lavt, som vi kan tillade os.

Som familiemedlemskab skal man blot på 1 medlem af familien købe familie-medlemskab knyttet til den lokalforening man er i, så vil resten af familien automatisk være indmeldt. For individuelle medlemmer køber man bare medlemskab som normalt. 

Man køber medlemskab under ”Køb medlemskab” øverst på siden, hvor man vælger den lokalforening man vil tilknyttes, og så klikker på beløbet, ved det medlemskab, man vil købe!

NB: Hjælper-profiler: Hvis man blot har været registreret som hjælper, så logger man bare på for at checke sine oplysninger, men køber naturligvis ikke medlemskab.

Betaling vil fremover ske via betalingskort. Man vil blive bedt om at tilknytte et betalingskort, så kontingent-opkrævninger mv. vil køre automatisk via dette.

NB: Jeres kort-oplysninger bliver opbevaret krypteret og sikkert, og vi har ikke adgang til disse oplysninger.  Se mere om sikkerheden her.

Hvis jeg har spørgsmål?

Hvis man har spørgsmål, så er man altid velkommen til at skrive til teknisk-administrativ@dk.cisv.org - så vil vi snarest muligt vende tilbage med svar!

Vi har lidt problemer med funktionaliteten på mobile enheder - hvis noget ikke virker på tablet eller mobil, så vil vi bede jer prøve på en almindelig computer/mac først. Vi arbejder på at få alt til at virke på de mobile enheder!
 
 

Bestyrelsens konstituering

- og referat af bestyrelsesmøde

Bestyrelsen i CISV Fyn har holdt konstituerende møde, og vores nye sammensætning er:
  • Formand Karen Vinten Understrup
  • Næstformand Emilie Karense Lykking
  • Kasserer Rikke Juel Enemærke
  • Sekretær/referent Tine Hjortbak Hvelplund
Derudover er der i forbindelse med sommerens afholdelse af Step Up på Fyn fordelt et par poster som kontaktpersoner. Vigtigst i den forbindelse er, at Finnbjørg Jacobsen er kontaktperson i forbindelse med værtsfamilierne til d. 8.-10. juli. Vi er p.t. ca halvvejs med værtsfamilier, så hvis I gerne vil være værtsfamilie for en delegation 15-årige verdensborgere, skal I tilmelde jer via medlemssystemet
Delegationerne kommer fra Canada, Costa Rica, Danmark, Frankrig, Italien, Libanon, Philippinerne, Spanien og USA.
 
Alle kontaktoplysninger kan findes på http://www.cisv.dk/om-cisv/lokalforeninger/fyn/ - tøv ikke med at skrive, hvis du har en god ide eller et emne, vi skal tage op.
Tilmelding værtsfamilie
Referat af Bestyrelsesmøde
 

Uddannelsesweekend d. 29. april - 1. maj

CISV-Fyn skal stå for UWBB-Vest (den ene af i alt to UddannelsesWeekends for BørneBy-deltagere). Der kommer i alt ca. 70 deltagere; en stor flok 11-årige, deres ledere, juniorledere (JC's) og stabe.
Det er her børnene og deres leder får en forsmag på, hvad det vil sige at deltage i en børneby. Uddannelsesweekenden starter fredag den 29. april kl. ca. 17 og slutter søndag den 1. maj kl. ca. 14.
Vi har brug for hjælp til klargøring af faciliteterne og til køkkentjanserne, og I kan tilmelde jer via nedenstående link.
 
Pva. bestyrelsen, Rie Wittrup og Rikke Juel Enemærke
 
Hjælpertilmelding
 

Vi mangler (stadig) den sidste ansøger

Vi har brug for alle medlemmers hjælp. 
 
I sommeren 2016 mangler CISV Fyn nu kun en enkelt deltager:
  • en 14- eller 15-årig (meget gerne pige) til Youth Meeting i Aalborg som værtsdelegation d. 9. juli - 23. juli
Interesserede / ansøgere til Youth Meeting skal henvende sig til Rikke Juel Enemærke - rikke@juelenemaerke.dk el. 8674 0200 / 2674 0263.
 

DEL DEL DEL 
- i jeres elektroniske netværk - i køen i supermarkedet - over frokosten på arbejde - til fritidsaktiviteter - på forældreintra på dine børns skole - kort sagt i alle døgnets vågne timer...

Læs mere... Youth Meeting
Ansøg om plads på Youth Meeting
 

Step Up på Fyn 8.-31. juli

Værtsfamilier

CISV Fyn er i som tidligere annonceret i juli måned værter for afholdelse af en Step Up camp.
 
Der bliver mange opgaver, hvor medlemmerne kan hjælpe os - lige nu sætter vi fokus på at skaffe værtsfamilier. Vi vender i løbet af de næste måneder tilbage med en flere opgaver, hvor vi har brug for vores medlemmers hjælp til at få Step Up campen til at lykkes med fynsk succes.
 
Tilmeld jer via link nedenfor, hvis I gerne vil være værtsfamilie. Det er hyggeligt, lærerigt og SJOVT!
 
Det er også muligt at tilkendegive anden hjælp via nedenstående hjælp-link - tøv endelig ikke ;)
 
Pva. bestyrelsen, venlig hilsen Finnbjørg Jacobsen og Rikke Juel Enemærke

Brug for jeres hjælp

Fredag den 8. juli og frem til lørdag den 30. juli er CISV-Fyn værter for en Step Up lejr for 36 unge på 15 år samt deres ledere og vores stab. Ni lande er repræsenteret, alt i alt 50 unge mennesker med en forventning om en helt unik oplevelse for livet.
 
I den forbindelse har vi brug for jeres hjælp til fx klargøring af lejren, køkkenopgaver, standby-familier ved lejrens afslutning osv. For de af jer, der har haft børn af sted, og for jer, der skal have børn af sted i år, og for jer, der bare gerne vil give en hånd, er det en god mulighed for at få et indblik i, hvad der sker i sådan en lejr.
 
Som sagt har vi virkelig brug for hjælp og støtte til denne opgave, for at det skal lykkes. Vi håber derfor på, at I vil bidrage med et par dage i den gode sags tjeneste. I kan evt. koordinere det med CISV-medlemmer, I kender i forvejen - fx den gruppe jeres børn har rejst med, så det samtidigt bliver en lille gensynsfest, eller med den gruppe forældre, der til sommer netop har sendt deres børn afsted sammen med jeres. Så er der mulighed for udveksle tanker om jeres barns oplevelser.
 
Der er også mulighed for at hygge med de unge mennesker om aftenen, slå telt op på græsplænen og overnatte, det lyder da herligt ik’?
 
Vi er taknemmelige for al den hjælp, I kan mønstre, og vi håber, at I vil hjælpe. Et par timer hist og pist er også hjælp, og et par dage her og der vil lette alle. Vi kan love jer det bliver sjovt!  
 
Pva. bestyrelsen i CISV Fyn, venlig hilsen Rie Wittrup
Tilmelding værtsfamilie
Step Up - kan DU hjælpe med noget?

Med venlig hilsen CISV Fyn

Besøg os på facebook