Denne mail er udsendt til medlemmer i CISV Fyn - del gerne i dit netværk! Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

Kære medlemmer

Seminar Camp på Fyn i denne måned

CISV Fyn afholder Seminar Camp for 16-17-årige på Fyn fra på lørdag. Men allerede fra på torsdag har vi brug for hjælpende hænder for at få de sidste ender til at nå helt sammen.
Nedenstående liste viser behovet. ALLE tilmeldinger skal ske i medlemssystemet (ellers er det umuligt for os at bevare overblikket 😉 .
 
Klargøring af campsite (oprigning)
På torsdag d. 6. juli skal campsite på Gadsbølle Skole klargøres, og vi har brug for ca. fem medlemmer til at komme et par timer og hjælpe vores stab med at få campsite-rammerne sat op til en oplevelse for livet for de 29 deltagere fra hele verden.
 
Transport af deltagere (ankomst)
Når deltagerne kommer i løbet af lørdag eftermiddag til Odense Banegård Center, står to af vores medlemmer klar til at modtage dem og hjælpe dem til bussen til Gadsbølle. MEN vi ville frygtelig gerne kunne yde den service at køre dem fra banegården og til Gadsbølle. Mange af deltagerne har rejst meget langt, og det vil være rart for dem ikke at skulle med bus og gå det sidste stykke med bagage til 3-4 uger.
I tilmeldingen til kørselshjælp har vi indsat to-timers intervaller, men I må meget gerne skrive i bemærkningsfeltet, om I kan bidrage med at køre nogle gange frem og tilbage - og i hvilket tidsrum.
 
Transport af deltagere (afgang)
Efter campen er det samme princip. Vi vil gerne kunne yde den service at køre dem fra Gadsbølle til Odense Banegård Center. 
I tilmeldingen til kørselshjælp har vi indsat to-timers intervaller, men I må meget gerne skrive i bemærkningsfeltet, om I kan bidrage med at køre nogle gange frem og tilbage - og i hvilket tidsrum.
 
Oprydning af campsite (nedrigning)
Lørdag d. 28. juli skal campsite på Gadsbølle Skole afleveres, og vi har brug for ca. ti medlemmer til at komme nogle timer og hjælpe vores stab med at få campsite-rammerne afleveret i samme eller bedre stand, end vi modtog dem. Deltagerne skal selv rengøre campsite, men erfaringen viser, at der skal friske kræfter til at gøre campsite klar til aflevering efter stabens anvisninger.
 
K(l)ik forbi linket her og meld ind, hvad du kan hjælpe os med
Det er VIGTIGT at logge på som den, der kommer og hjælper, så de navne (og aldre) på hjælperne er det, vi kan planlægge efter.
Hvis der er problemer med logon, kan I skrive til rikke.juel.enemaerke@dk.cisv.org.
HJÆLP til seminar camp ...
Læs mere ...

Ledige pladser 2017

Vi har lige to ledige pladser i 2017, og
 
VI HAR BRUG FOR ALLES HJÆLP TIL AT FINDE DEM
Hjælp os med at lede med lys 🕯 og lygte 🔦 efter
  • to drenge / piger på 14 eller 15 år til nytår, der kunne tænke sig et otte-dages Youth Meeting med unge fra Brasilien 🇧🇷 , Indonesien 🇮🇩 , Italien 🇮🇹 og Holland 🇳🇱 .
Skriv til rikke.juel.enemaerke@dk.cisv.org for yderligere oplysninger eller opklarende spørgsmål.
Ledige pladser - læs mere ...

Peace One Day

Har du hovedet fuld af idéer?
Er du god til at spille musik, bage en kage eller spille fodbold?
Eller kender du nogen, der er?
 
Så er det måske lige præcis dig, vi leder efter! Hver år den 21. september afholdes Peace One Day over hele verden. CISV støtter op om dette projekt og afholder hvert år lokale aktiviteter i hele landet. CISV Fyn søger en gruppe engagerede unge til at planlægge denne dag i samarbejde med bestyrelsens juniorer. Så prik din veninde på skulderen eller tag din bror under armen og vær med!
Skriv til emilie.lykking@dk.cisv.org for at blive en del af arbejdsgruppen.
peaceoneday.org
 
 

Til kalenderen

  • torsdag d. 6. juli: Klargøring af campsite Gadsbølle Skole
  • lørdag d. 8. juli: Kørsel af deltagere fra Odense til Gadsbølle
  • lørdag d. 28. juli: Kørsel af deltagere fra Gadsbølle til Odense
  • lørdag d. 28. juli: Oprydning og aflevering af Gadsbølle Skole

Med venlig hilsen CISV Fyn

 

Pst ... Har du læst?

Referat af bestyrelsesmøde d. 9. maj?