Denne mail er udsendt til medlemmer i CISV Fyn - del gerne i dit netværk! Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

Kære medlemmer

CISV Fyns Seminar Camp lakker mod enden

- og deltagerne skal jo hjem igen...
 
Derfor vil vi bede om jeres hjælp fredag d. 28. juli kl. 11:30, hvor deltagerne skal køres fra Gadsbøllevej 100 i Vissenbjerg til Odense Banegård Center. 
Så hvis du kan afse et par timer til at hjælpe med den opgave, er der trætte, glade unge mennesker, der vil være dig MEGET taknemmelige!
 
Tilmelding via link nedenunder - og her kan du også skrive, hvis du har mod på at køre mere end en tur til Odense.
 
CISV er noget, vi giver til hinanden - og når vores egne børn er ude, står der familier klar og gør det samme for dem 🙏🏻 ❤️ 🗺
 
Hjælp til Seminar Camp - meld dig her!

Kom til Open Day!

På søndag afholder vores Seminar Camp Open Day på Gadsbøllevej 100 i Vissenbjerg. Arrangementet er fra kl. 15-18, og der bliver serveret kaffebord og indbudt til diverse CISV-aktiviteter. Du kan også sætte dig ved bålet og høre lidt om, hvordan kulturerne i deltagernes hjemlande er.
🇩🇿 🇧🇷 🇨🇦 🇩🇰 🇫🇷 🇩🇪 🇬🇹 🇭🇺 🇮🇹 🇱🇻 🇱🇧 🇲🇽 🇳🇱 🇵🇹 🇸🇮 🇺🇸 🇦🇹
 
ALLE ER VELKOMNE 🙏🏻 ❤️ 🗺
 
Open Day - læs mere!

Børneby i 2018

CISV Fyn skal i 2018 afholde en Børneby, og det glæder vi os utroligt meget til! Børneby-programmet er det største program, CISV afholder, og består af 12 delegationer med fire 11-årige børn og deres leder, 6 Junior Councellors (juniorledere) og en lokalt baseret stab. 
 
CISV Fyn har allerede en stab på plads og har indgået aftale med en efterskole, hvor campen skal afholdes. Vi retter derfor allerede nu blikket mod en af de næste store opgaver: at skaffe værtsfamilier til de 12 delegationer. Børnene fra de enkelte delegationer skal indkvarteres i værtsfamilier, når de ankommer onsdag d. 4. juli - fredag d. 6. juli, mens ledere, juniorledere og stab mødes på selve campen for at planlægge de fire ugers aktiviteter.
 
I weekenden fra fredag d. 20. - søndag d. 22. juli skal alle børnene igen ud i værtsfamilier, mens ledere, juniorledere og stab får et velfortjent "hvil" inden sidste del af campen.
 
Det er muligt at byde ind med indkvartering til en hel delegation (fire børn) eller mindre, men vi indkvarterer på børneby-programmet aldrig børn alene i en fremmed familie.
 
Som nævnt er en Børneby det største CISV-program, og det er bl.a. pga. denne opgave med værtsfamilier. Vi ved, at I er mange, der gerne vil lægge hus og hjerterum til deltagerne i denne unikke oplevelse, og hvis I har lyst, har I derfor allerede nu muligheden for at skrive det i kalenderen - og tilmelde jer til os, så vi kan få en af de største brikker på plads i god tid.
 
CISV er noget, vi giver til hinanden! 🙏🏻 🗺 ❤️
 
Skriv dig ind i planen via linket nedenfor eller skriv til rikke.juel.enemaerke@dk.cisv.org.
 
Værtsfamilie ved ankomst 4.-6. juli
Værtsfamilie i midtvejsweekend d. 20.-22. juli

Ledige pladser 2017

Vi har p.t. nogle ledige pladser i 2017. Vi mangler nemlig 2 deltagere til at suppelere Ingrid, Kamilla, Hannibal, Nicolai og deres leder Jakob, når de til nytår tager på Youth Meeting i Nordsjælland. Selv om det måske ikke lyder "eksotisk", lover vi, at det bliver vanvittigt spændende, for der kommer også delegationer fra Brasilien 🇧🇷 , Indonesien 🇮🇩 , Italien 🇮🇹  og Holland 🇳🇱 .
 
Delegationen skal starte med deres møder kort efter sommerferien.
 
VI HAR BRUG FOR ALLES HJÆLP TIL AT FINDE DE SIDSTE TO FRISKE DELTAGERE
- så hjælp os med at lede med lys 🕯 og lygte 🔦 efter
  • drenge eller piger på 14 eller 15 år til nytår, der kunne tænke sig et uges Youth Meeting.
Skriv til rikke.juel.enemaerke@dk.cisv.org for yderligere oplysninger eller opklarende spørgsmål.
Ledige pladser - læs mere ...

Til kalenderen

  • Søndag d. 23. juli: Open Day på Seminar Camp
  • Onsdag d. 4. juli - fredag d. 6. juli: Værtsfamilier til Børnenby-delatgere
  • Fredag d. 20. juli - søndag d. 22. juli: Værtsfamilier til Børneby-deltagere
  • Onsdag d. 4. juli - onsdag d. 1. august: Børneby afholdes på Fyn - der kommer køkkenvagter og lignende opgaver.

Med venlig hilsen CISV Fyn

 

Pst ... Har du læst?

Referat af bestyrelsesmøde d. 09-05-2017