|
|
|
|
|
|
 |
 |
Kære medlemmer
|
 |
|
|
|
|
Sommerens aktiviteter er alle overstået – nye venskaber er knyttet, og nye perspektiver opdaget. For CISV Fyn er det allerede tid til at rette blikket mod næste sæson af aktiviteter. For det første skal vi holde børneby til sommer, og vi glæder os vildt til at byde en masse børn med deres ledere VELKOMMEN på Fyn. Vi har en fantastisk stab på plads og har fundet et campsite, så nu er det tid til, at vores medlemmer melder sig som hjælpere i køkkenet og som værtsfamilier. Der ser ud til at blive rift om det sidste, og delegationerne bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet. Meld jer til via medlemsportalen.
2018 bliver også året, hvor CISV Fyn kan tilbyde tre Børnebyer, to Interchanges, et Youth Meeting og en Step Up. Der bliver masser af chancer for at lave CISV aktiviteter.
I kan høre meget mere om det hele på informationsmødet d. 13. november i Odense. Tilmeldingen sker via medlemsportalen. Hvis I ikke selv har børn, for hvem det er relevant, kunne det være, at naboen havde. Så glem ikke at fortælle om det over hækken.
Vi glæder os til at se jer – og husk at CISV er noget, vi giver til hinanden.
|
 |
TAK for hjælpen med vores Seminar Camp!
|
 |
Herfra skal lyde et kæmpestort TAK 🙏🏻🙏🏻🙏🏻 for hjælpen til at afvikle sommerens Seminar Camp. Vi fik hjælp fra jer til at hente overskudsbrød og levere til campen, til at huse enkelt-deltagere før og efter campen, til op- og nedrigning af campsite og til andre mindre opgaver undervejs.
En særlig tak skal lyde til vores sponsorere i forbindelse med campen:
- Wendorff på Hjallesevej, der donerede overskudsbrød 🍞 🥖
- H.J. Automobiler, Middelfart, der stillede en nødbil til rådighed 🚘
- Berendsen Textil Service A/S, der donerede sengelinned, så alle kunne sove i mintgrønne senge 💚 🛌
Til næste sommer får vi brug for mindst lige så velvillige sponsorer, så hvis I har ideer eller kender nogen, der kender nogen, hører vi meget gerne fra jer på fyn@dk.cisv.org.
|
|
|
|
 |
Børneby i Japan
|
 |
 |
Børneby i Mexico
|
 |
 |
Børneby i Tyskland
|
 |
|
|
|
Step Up i Portugal
|
 |
 |
Step Up i Brasilien
|
 |
 |
Interchange i Italien
|
 |
|
|
|
 |
JC (junior counsellor) i Norge
|
 |
|
|
|
 |
Seminar Camp deltager i Brasilien
|
 |
|
|
|
 |
Fyns deltagere i 2018
|
 |
Mandag d. 13. november afholder vi informationsmøde om næste års delegationer. Der er åbnet for tilmelding i medlemssystemet. Tilmelding er nødvendig af hensyn til de aktiviteter, vi planlægger, så vi ved, hvor mange vi skal stille op.
Måske kender du en, der ikke er medlem, men som gerne vil tilmelde sig mødet. Det kan klares ved at oprette en profil (uden straksbetaling af medlemsskab) på medlemssystemet.
|
 |
|
 |
I 2018 skal vi sende i alt ca. 30-35 børn ud i verden til spændende oplevelser for livet. Det kan blive dig, hvis du opfylder alderskravene på vores delegationer til de forskellige programmer:
Børneby
På en børneby er deltagerne 11 år, og en delegation er sammensat af to drenge, to piger og en voksen leder. En børneby består typisk af 12 delegationer. I 2018 skal vi sende en delegation afsted til
- Detroit i USA d. 29.6.2018 - 26.7.2018
- Nordsjælland i Danmark d. 6.7.2018 - 2.8.2018
- Lucknow i Indien d. 28.12.2018 - 24.1.2019
Interchange På Interchange-programmet bliver børnene "parret" to og to og indkvarteret hos en familie. Interchange består af to landes delegationer, der besøger hinanden. I vores tilfælde er begge programmer på to uger i hvert land hen over sommeren. Vi skal i 2018 samle to delegationer:
- Frankrig for 12-13-årige - ca. 6 pladser
- Spanien for 13-14-årige - ca. 6 pladser
De konkrete tidspunkter aftales i løbet af efteråret med kontaktpersonerne i Frankrig og Spanien, men vi planlægger om muligt indenfor skolernes sommerferie.
Youth Meeting På dette Youth Meeting er deltagerne 12-13 år, og delegationen består af seks deltagere og en voksen leder. Der kommer typisk fem delegationer. Vores Youth Meeting i 2018 går til
- Manchester i England d. 3.4.2018-10.4.2018
Step Up På en Step Up er deltagerne enten 14 eller 15 år og er i en delegation med to piger, to drenge og en voksen leder. En Step Up består typisk af ni delegationer. I 2018 skal vi sende en delegation på 15 år afsted til
- Padova i Italien d. 13.7.2018 - d. 4.8.2018
|
|
|
|
 |
 |
Ansøg om at rejse med CISV Fyn i 2018
|
 |
Links til ansøgningsskemaer
|
|
|
|
 |
|
 |
Går du og drømmer om at blive leder?
|
 |
Vi får brug for DIG, hvis du er en erfaren CISV-leder, eller hvis du går og drømmer om at blive det. Måske har du været afsted som deltager selv og har lyst til at prøve kræfter med lederrollen? Du bliver klædt godt på som kommende leder og skal deltage i en uddannelsesweekend, hvor du lærer om det konkrete program og møder erfarne CISV'ere, der har prøvet det før. Du skal være fyldt 21 år, når du rejser med vores børn ud i verden, men du kan måske blive juniorleder på en Interchange allerede, når du er fyldt 18 år.
Udfyld vores lederansøgning via link herunder 👇🏻 og skriv til vores formand Karen Vinten Understrup, hvis du har spørgsmål om rollen som leder.
|
 |
Er rollen som JC (junior counsellor) lige DIG?
|
 |
Hvis du gerne vil være JC på en Børneby i 2018, skal du:
- være glad for 11-årige børn og have lyst og evne til at arbejde med dem
- have lyst og evne til positivt, konstruktivt samarbejde med andre juniorledere og ledere
- være fordomsfri overfor andre kulturer og have gode kommunikationsevner
- være i stand til at opnå respekt fra både børn og voksne.
Du kan læse mere om rollen som JC på cisv.dk > Vores aktiviteter > Børneby > JC. Ansøgningsskema kommer på hjemmesiden CISV.dk d. 1. oktober, og der er ansøgningsfrist d. 12. november.
BEMÆRK: Der er en obligatorisk JC-informationsdag lørdag d. 18. november kl. 11-16 i København. Du får dækket dine transportudgifter.
|
 |
Seminar Camp for dig på 17-18 år
|
Seminar Camps for 17-18-årige ansøges centralt i Danmark hos Seminar Camp-udvalget.
I 2018 er der muligheder i Brasilien 🇧🇷 , Egypten 🇪🇬 , Honduras 🇭🇳 og Spanien 🇪🇸 med ansøgningsfrist d. 1. december 2017.
|
 |
Youth Meeting for dig på 16+
|
Youth Meetings for 16-18-årige og 19+-årige ansøges centralt i Danmark hos Youth Meeting-udvalget.
I 2018 er der følgende muligheder i Østrig 🇦🇹, Sverige 🇸🇪, Danmark 🇩🇰, Hong Kong 🇭🇰, Indonesien 🇮🇩, Schweiz 🇨🇭, USA 🇺🇸 og Algeriet 🇩🇿 med ansøgningsfrist d. 1. december 2017.
16-18-års pladser
Påske:
- Y-2018-005 i Linz (Østrig) d. 24.-31. marts 2018
- Y-2018-051 i Malmö-Lund (Sverige) d. 24.-31. marts 2018
Sommer:
- Y-2018-016 i Aarhus d. 14.-28. juli 2018 (2 pladser)
- Y-2018-030 i Hong Kong d. 29. juni - 13. juli 2018
- Y-2018-033 i Bandung (Indonesien) d. 14.-21. juli 2018
- Y-2018-054 i Geneve (Schweiz) d. 7.-21. juli 2018
Nytår:
- Y-2018-058 i Jacksonville (USA) d. 27. december 2018 - 3. januar 2019
19-års plads
- Y-2018-002 i Algiers (Algeriet) d. 26. december 2018 - 2. januar 2019
|
|
|
|
 |
Børneby på Fyn i 2018
|
 |
Fra onsdag d. 4. juli til tirsdag d. 31. juli 2018 skal CISV Fyn afholde det største CISV-program: en børneby. Vi er godt i gang med forberedelserne - vi har en stab, der glæder sig til at komme i gang, vi har lavet aftale med campsite på en efterskole, og der er allerede åbnet for muligheden for at blive værtsfamlie for delegationerne, når de ankommer eller halvvejs i campen, hvor ledere og JC's skal puste lidt ud.
Kik i kalenderen, sæt kryds - eller endnu bedre: følge linksene og tilmeld dig som værtsfamilie. Når først næste års delegationer bliver fyldt op, kan der hurtigt blive "udsolgt".
Men der bliver rig mulighed for at hjælpe med stort og småt. I de kommende mange måneders nyhedsbreve vil vi løbende informere om hjælperbehovet til store og små opgaver i forbindelse med børnebyen.
|
Til kalenderen
|
 |
- 4. juli - 31. juli: Børneby afholdelse på Fyn
- 31. august - 2. september: Evalueringsweekenden UW3 afholdes på Fyn - vi får brug for bl.a. køkkenhjælpere
|
|
Med venlig hilsen CISV Fyn
|
 |
Pst ... Har du læst?
|
 |
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|