Foråret gryer udenfor, og CISV Fyn & Sydjylland har også gang i masser af aktiviteter. Alle delegationer er i gang og parat til at modtage træning her i foråret, før de skal af sted senere på året. Vores stab til sommerens step up er også i gang med at planlægge campen - og det kan I læse mere om i dette nyhedsbrev.
Vi glæder os til at modtage en masse unge og deres ledere til sommer, og det er nu, at du sammen med din familie skal melde jer til sjov i køkkenet, eller nogle af de andre små og store opgaver, som tilsammen udgør en Step Up. I kan melde jer til via medlemssystemet under Arrangementer (skriv Fyn i søgefeltet).
Sidste år var vi meget heldige at få sponsoreret brød fra bageren i Nørre Aaby og overskudsvarer fra Rema 1000 i Nørre Aaby. Det gjorde en kæmpe forskel. Vi er også i år på jagt efter sponsorer eller fordelagtige aftaler, så kender I en, der sælger chips, eller en der producerer papirvarer, eller måske en, der vil donere et beløb til et godt formål, kan vi kontaktes på fynogsydjylland@dk.cisv.org.
|
 |
 |
CISV er noget vi giver til hinanden ;)
|
 |
Køkkenvagter til uddannelsesweekend for børnebydeltagere
|
UWBB Vest er en uddannelsesweekend for ca. halvdelen af årets deltagere på Børnebyer, deres ledere og de danske stabe på de to danske børnebyer. I alt ca. 70 deltagere i en mini-udgave af en Børneby.
For sådan en weekend kan køre, så skal vi bruge en masse frivillige hænder til at sørge for, at det praktiske med mad og op- og nedrigning af stedet er på plads. Det er en utroligt hyggelig oplevelse at være i køkken sammen, hvor vi snakker og hygger, mens vi sørger for at alle har det godt.
Vi håber derfor at du/I vil hjælpe os! Når man hjælper til med at lave mad, så får man naturligvis også selv noget af den. Børn er velkomne i køkkenet - noter i kommentarfeltet, hvis du har børn med. Alle over 14 år skal tilmeldes separat, dvs. på deres egen medlemsprofil.
Hvis du/I har spørgsmål eller bemærkninger, så skriver du/I bare til fynogsydjylland@dk.cisv.org.
|
 |
 |
Ledige pladser
|
Trænger dit pas til at blive luftet til sommer? Ellers kender du nok en, hvor det er tilfældet!?
Vi har ledige pladser - mest PRESSERENDE er det, at vi mangler en leder til et Youth Meeting i Nordjylland de første 14 dage af sommerferien. Hele lederkabalen var gået fint op, men en er desværre sprunget fra.
Tænk derfor hele dit netværk igennem og send os gerne en besked på fynogsydjylland@dk.cisv.org, hvis du kommer i tanker om en, vi bør snakke med.
LEDER
CISV Fyn & Sydjylland søger med lys 🕯 og lygte 🔦 efter en leder på 21+. Vi har en delegation med seks vidunderlige 12-13-årige, der er klar til at tage på et 14-dages Youth Meeting i CISV Nordjylland fra d. 30. juni - 14. juli. Vi håber, det er DIG!?
ANSØGNING TIL LEDER (21+) på Youth Meeting i Nordjylland d. 30/6-14/7 2019: https://goo.gl/9ZHaAn
INTERCHANGE
ANSØGNING TIL INTERCHANGE (13-14-ÅRIGE) - her mangler vi en en 14-årig dreng, men alle 13-14-årige er velkomne til at ansøge: https://goo.gl/twSd2T
En Interchange er interkulturel forståelse i øjenhøjde! Til denne Interchange med Galicia i Spanien tager vi først imod gruppen fra Spanien fra 5. jul i- 19. juli og puster så ud i to dage, inden turen går til Spanien fra d. 21. juli - 4. august. Deltagerne sættes sammen i par og bor hos hinanden. Interchange er på den måde et CISV-program, der involverer hele familien, men stadig indeholder masser af CISV-aktiviteter.
|
 |
|
 |
 |
Status fra staben til sommerens Step Up
|
Fra d. 8. juli afholder CISV Fyn & Sydjylland Step-Up på Eisbjerghus Internationale Efterskole. Vi får besøg af fire 15-årige og en leder fra ni forskellige lande i verden. De skal i løbet af tre uger i juli måned beskæftige sig med konflikt og konflikthåndtering og selvfølgelig opleve dansk kultur.
Vi har en stab bestående af fire erfarene CISV'ere:
- Caroline, vores camp director. Caroline har været CISV'er siden hendes første camp på Børneby som 11-årig. Caroline er p.t. juniormedlem i bestyrelsen og har været leder på Børneby to gange i Brasiline og Indien. Desuden er hun træner for de ledere, der skal på Interchange, men det bliver Carolines første stabsopgave.
- Aksel, vores juniorstab fra Roskilde. Aksel var sidste år stab på vores Børneby, og kender derfor en masse til vores flotte campsite.
- Alfred & Rafael, vores internationale stabe fra Sverige og Brasilien. Alfred har været på CISV-camp med Rafael. Rafael har været leder for en delegation på en Børneby i Indien sammen med Caroline, og desuden stab to gange på Børneby og en Step-Up afholdt i Brasilien.
Staben glæder sig meget til nogle dejlige uger fulde af glade og engagerede unge. De glæder sig også til at møde alle de frivillige fra lokalforeningen, som er med til at få en sådan camp til at lykkes.
|
 |
 |
HJÆLP HJÆLP HJÆLP :-)
|
Til sommer skal CISV Fyn & Sydjylland afholde en Step Up, og der bliver brug for rigtig mange hænder i køkkenet - og som værtsfamilier.
Find derfor kalenderen frem og tilmeld dig straks et antal vagter. Vi forventer, at du melder dig på ca. 6 vagter (svarer til to hele dage) eller en tilmelding som værtsfamilie pr. barn, du selv har haft sendt ud. Men man må selvfølgelig meget gerne tage mange flere vagter ... Tag også meget gerne dine børn med - børn i alle aldre kan hjælpe i køkkenet, og det er altid hyggeligt at møde andre og høre om deres camps og erfaringer med CISV. Som forælder kommer du til at forstå camplivet meget bedre, og det giver en ny indsigt i, hvad det er, dit eget barn oplever med CISV.
VEL MØDT! CISV ER NOGET VI GIVER TIL HINANDEN
|
 |
Efterlysning af værtsfamilier i CISV Midtjylland
|
Har du og din familie mod på at byde resten af verden inden for i jeres hjem og vise, hvordan en dansk familie bruger deres weekender sammen, er det nu, du har chancen!
CISV Midtjylland skal i juli afholde Børneby, så hvis du ikke kan være værtsfamilie d. 8.-10. juli for os, er der gode muligheder for at hjælpe CISV Midtjylland som værtsfamilie. I weekenden fra den 19.-21. juli kan du nemlig blive værtsfamilie for 2-4 børn. Det er en rigtig god mulighed for at blive bekendt med andre kulturer end ens egen, og samtidig give nogle skønne 11-årige børn muligheden for at opleve den danske kultur og familieliv. Det eneste krav til jer som familie er, at alle på 15 år eller derover i husstanden kan fremvise en ren børneattest. Skriv til CISV Midtjyllands formand Liv Pedersen på livpedersen75@gmail.com for at høre nærmere, og giv din sommerferie et skud CISV.
|
Til kalenderen
|
 |
- fredag d. 28. - søndag d. 30. april: UWBB Vest afholdes i Odense
- 8. juli - 10. juli: Step Up værtsfamiliedage (mandag - onsdag)
- 8. juli - 30. juli: Step Up afholdelse på Nordvestfyn.
|
|
Med venlig hilsen CISV Fyn & Sydjylland
|
 |
 |
Pst ... Har du set?
|
 |
|
|
|