Se CISV Danmarks update i en browser

Kære CISV'ere

 

Her er lidt nyt fra Daglig Ledelse.

Læs med her, hvor I bl.a. kan læse om:
  • Generalforsamling 
  • T-shirt konkurrence 
Husk at tjekke alle de spændende aktiviteter, der kommer til at ske i CISV i 2020 her: Tjek kalenderen
 
 

Generalforsamling 2020

Dagsorden til ordinær generalforsamling i CISV Danmark
 
14/03-2020 kl. 10:00 (morgenmad fra 09:30)
Tilmelding via medlemssystemet
 
Afholdes af Roskilde Lokalforening i Byens Hus, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde.
 
Dagsorden ifølge gældende vedtægter:
  1. Valg af dirigent
  2. Formand aflægger beretning om virksomhed i det forløbne år
  3. Kasserer aflægger regnskab for det forløbne år
  4. Hovedbestyrelsen fremlægger handleplan og budget for indeværende regnskabsår
  5. Fastsættelse af medlemskontingent for næstfølgende regnskabsår
  6. Indkomne forslag.     
  7. Vedtægtsændringer [https://cisvportal.dk/cms/Clubcisv/ClubImages/Vedtaegtsaendringer_forslagDL2020.pdf]
  8. Valg
    - Valg af formand – for en to-årig periodec.
    - Valg af national repræsentant – for en tre-årig perioded.
    - Valg af kasserer – for en et-årig periodee.
    - Valg af statsautoriseret revisor
  9.  Præsentation af de valgte Nationale Juniorrepræsentanter for Hovedbestyrelsen
  10. Præsentation af lokalforeningernes repræsentanter i Hovedbestyrelsen
  11. Evt.
Forslag, som ønskes behandlet af medlemmerne på Generalforsamlingen, skal sendes pr. en mail til president@dk.cisv.org

På Generalforsamlingen kan medlemmer ifølge de gældende vedtægter hver medbringe to fuldmagter - se www.cisv.dk/vaerktoejer/officielle-dokumenter/vedtaegter/.

BEMÆRK

På generalforsamlingen skal nedenstående vælges:

- Formand for en 2-årig periode (Nuværende formand genopstiller ikke)
- National Repræsentant for en 3-årig periode (Nuværende national repræsentant genopstiller ikke)
- Landskasserer for en 1-årig periode (Landskassereren er fratrådt i utide i en valgperiode)

Derudover står vi i den situation, at vores nuværende næstformand, Rikke Juel Enemærke, ønsker at stille op som formand. I tilfældet, hvor hun bliver valgt som formand, vil vi i organisationen stå uden en næstformand. Det betyder, at der muligvis vil være en ledig næstformandspost til generalforsamlingen den 14. marts (som vælges for en et-årig periode).

Hvis vi kommer i den situation, ønsker vi naturligvis at have kandidater til en næstformandspost, der kan opstilles til valg på generalforsamlingen. Derfor informerer vi nu i håb om, at der kan spire en interesse for posten frem blandt vores medlemmer. Hermed er opfordringen givet videre til at prikke kandidater på skulderen frem mod generalforsamlingen.

Vil du læse mere om, hvad de ledige poster indebærer, kan du finde yderligere information her: www.cisv.dk/om-cisv/cisv-danmark/daglig-ledelse/.

Du er også velkommen til at skrive til Daglig Ledelse på daglig.ledelse@dk.cisv.org 

Tryk til T-shirts - konkurrence

Klik på billedet og læs mere.

CISV Danmarks Junior Branch (JB) udskriver hermed en konkurrence til årets delegationer / deltagere for at påbegynde en samling af tryk til T-shirts/delegationstøj, der kan downloades via CISV-shoppen og trykkes hos vores samarbejdspartner Tryk på Tøj.

Konkurrencebidragene skal tage udgangspunkt i / være inspireret af

  1. Årets tema ”Sustainable Development” ♻️
  2. CISV-sange 🎶
  3. CISV-energizers ⚡️🔋
  4. Peace / education 🕊☮️✌🏻

Ved deltagelse i konkurrencen accepteres, at CISV Danmark stiller konkurrencebidraget til rådighed for alle foreningens medlemmer i form af trykkeklar fil hos CISV Danmarks samarbejdspartner. CISV Danmark står for evt. rentegning.

Junior Branch afholder d. 21. april fra kl. 17 en designaften på CISV-kontoret, hvor alle er velkomne til at komme med deres konkurrenceidé og få hjælp til at udforme et konkurrencebidrag.

Præmie

T-shirts med det vindende tryk samt CISV Danmark-tryk til hele delegationen eller hoodie, hvis vinderen er en individuel programdeltager / medlem, der ikke deltager på et program i 2020.

Der udloddes en præmie i hver af de fire kategorier.

Dommerkomité

Junior Branch er dommerkomité i konkurrencen.

Frist for indsendelse af konkurrencebidrag

1. maj 2020. Layout / tegning indsendes i indscannet, elektronisk form til jbudvalg@dk.cisv.org - eller som original tegning til CISV Kontoret, Bornholmsgade 1 kld., 1266 København K, ATT: T-shirt-konkurrence

 

Download konkurrencebeskrivelse og del med din delegation:

Download og print til din delegation!

Kontakt

Kontorets faste åbningstid er onsdage fra kl. 14 til 18.
Kontakt os på: office@dk.cisv.org.
 
Ønsker du at få en artikel med i Updaten så skriv, vedhæft billeder og send til secretary@dk.cisv.org 

Vær opmærksom på, at Updaten kun kommer ud til vores aktive medlemmer (primært udvalg og lokalforeninger) og at den derfor ikke egner sig til at reklamere for bl.a. ledige pladser på camps. 
 
Frameld dig dette nyhedsbrev