Se CISV Danmarks update i en browser

Kære CISV'er


Så er det blevet tid til en CISV Danmark update. I updaten kan du finde praktisk information, gode råd samt idéer til dit frivillige engagement i CISV Danmark. 
 
Læs mere her om alle de spændende aktiviteter for efteråret i CISV Danmark.
 
 
 

Udvalgsformænd på valg!

I forlængelse af Stor- og Hovedbestyrelsesmødet d. 16. og 17. september vil der være valg til formændsposterne i program- og nationale udvalg.
 
Alle interesserede opfordres til at sende en ansøgning med en lille præsentation af sig selv, som Hovedbestyrelsen vil forholde sig til inden mødet. Det bør samtidig fremgå, om man på forhånd har været i dialog med udvalget om ens kandidatur. Fristen for ansøgningen er d. 1. september 2017, og den skal sendes til nationalsekretæren på secretary@dk.cisv.org.

Det er desuden muligt for udvalg eller enkeltpersoner at indstille kandidater til posten.
Opstår der en situation, hvor ingen ansøger formandsposten til et udvalg, forlænges fristen til mødeafholdelsen.


Her kommer en oversigt over de poster som er på valg.

  • Børneby – Pia Lykking - Genopstiller - valgperiode: 2 år
  • Mosaik – Frederikke Blemings - Genopstiller ikke - valgperiode: 2 år
  • Youth Meeting – Lene Holgaard - Genopstiller - valgperiode: 2 år
  • CFA – Birgitte Guldbrandsen - Genopstiller  - valgperiode: 2 år
  • Risk Manager – Kenneth Schou - Genopstiller ikke - valgperiode: 2 år
  • Seminar Camp – Zandra Wamberg - Genopstiller ikke - valgperiode: 2 år
 

STORMØDE 2017

CISV Danmark afholder STORMØDE den 16. september 2017!
Husk at sætte kryds i kalenderen og tilmeld til i medlemssystemet.
 
Stormødet vil traditionen tro byde på en række udvalgsmøder, en temabaseret session samt afslutning på dagen med middag og hygge. Arrangementet afholdes af CISV Vestsjælland.

 

Se også vores Facebook-opslag og invitér gerne alle dine CISV-venner til efterårets hyggeligste dag!
 
 

Har du spørgsmål?
CISV Danmarks næstformand, Jesper Lykking, er tovholder på arrangementet, så skriv en e-mail til ham på vicepresident@dk.cisv.org hvis du har spørgsmål til Stormødet 2017.

Computer til rådighed for CISV-frivillige!

Står du og mangler en computer til udarbejdelsen af din nyeste CISV-idé?

På kontoret kan frivillige nu låne en computer til CISV-relaterede opgaver.
 
Man logger automatisk på, men hvis man skulle komme til at logge af, så er brugernavnet CISVDK og passwordet er Bornholmsgade.
 
Kontakt nationalsekretæren for booking på secretary@dk.cisv.org
 

Kom til Ungdommens Folkemøde 2017!

KOM TIL UNGDOMMENS FOLKEMØDE DEN 7. - 8. SEPTEMBER 2017.

CISV Danmark har i år mulighed for at sende fire frivillige afsted til Ungdommens Folkemøde!
Sted: Søndermarken, København
Dato: 7.-8. september 2017 
 
Der er stadig ledige pladser, så skynd dig at søg!

Hvad kræver det at deltage?
Alle medlemmer af CISV Danmark har mulighed for at sende en ansøgning. Nedenfor kan du læse nærmere om din deltagelse på Ungdommens Folkemøde og andre opgaver i forbindelse med forløbet. Hvis du har interesse i at deltage, kan du sende en ansøgning til kontoret, hvor du på maks. en side motiverer for, hvorfor netop du skal afsted til årets politiske ungdomsfest!

Hvad skal jeg lave?
  • Det forventes at du til Ungdommens Folkemøde repræsenterer CISV Danmark og foreningens interesser. Som CISV-repræsentant fungerer du som ambassadør for CISVs interesser, og du skal derfor være med til at netværke med de øvrige deltagere og promovere vigtigheden af internationale kulturmøder og fredsuddannelse.
  • Du skal opdatere CISV Danmarks sociale medier (Facebook og Instagram) med historier og billeder, så vores medlemmer kan få et levende indblik i hvad CISV laver på Ungdommens Folkemøde.
  • Samtidig forventes det at du afsætter timer til frivilligt arbejde inden, under og efter Ungdommens Folkemøde. Efter folkemødet skal du afholde minimum et arrangement i en CISV lokalforening eller til en anden CISV-begivenhed. Her skal du formidle den viden/erfaring, som du har indhentet. Det kan for eksempel være at afholde en debataften, en temaaften, en workshop eller lignende.
  • Efter deltagelse i Ungdommens Folkemøde skal du indgå i en evaluering af forløbet i samarbejde med DL.
 
Læs mere om folkemødet her: http://www.ufm17.dk/
Send din ansøgning med motivation til kontoret på secretary@dk.cisv.org - gerne så hurtigt som muligt!

Problemer med falske mails!

I løbet af sommeren har der floreret falske e-mails til CISV'ere. I de falske mails anmodes der om penge fra lokalforeninger, mv. på vegne af CISV Danmark.

Hvis I oplever dette, er det vigtigt, at i IKKE handler på disse mails. Er I tvivl om validiteten af en e-mail, kontakt da CISV Danmarks landskasser, formand eller nationalsekretær.

Omstrukturering af kontoret

 I løbet af sommeren har kontoret undergået en større omstrukturering. 

Cate
 Sinclair, som blev ansat som nationalsekretær i foråret, valgte at opsige stillingen med udgangen af juli måned. 

Da CISV Danmark har oplevet et stigende administrativt pres i de seneste år. Både mængden og kompleksiteten af opgaverne er steget. Vi har gennem de sidste ca. 3 år haft 4 nationalsekretærer, hvilket ikke er unormalt, når man ansætter studerende. Men det giver en forholdsvist tung arbejdsbyrde ved hvert skift, som vi gerne vil søge at mindske. Ud fra dette, samt en samlet betragtning af CISV Danmarks nuværende og forventede behov for kontorassistance fra vores lønnede personale, giver dette anledning til en omstrukturering af kontoret ift. arbejdsopgaver og timefordeling. 

Daglig Ledelse har derfor besluttet at CISV Danmarks kontor fremadrettet skal bemandes af en national sekretær og en teknisk-administrativ medarbejder (Charlotte). Den førstnævnte stilling udvides til en 20-timers stilling for at skabe en stilling, der dels kan rumme den opgaveportefølje, der foreligger, og dels for at tiltrække en færdiguddannet profil med relevant erhvervserfaring i en attraktiv deltids-stilling.
 
For at skabe denne stilling har vi valgt at nedlægge den stillingen som udviklingskonsulent, og dermed er Katja blevet opsagt.
 
Denne omstrukturering holder sig inden for det vedtagede budget, og derfor er beslutningen taget af DL, hvor personalesager og -ledelse ligger (jf. forretningsordenen).
 
 

Kontakt

Kontorets åbningstider er onsdage 14-18, hvor du kan være sikker på at få fat i én fra kontoret på office@dk.cisv.org.


Vær opmærksom på at updaten kun kommer ud til vores aktive medlemmer (primært udvalg og lokalforeninger), og den egner sig derfor ikke til at reklamere for specifikke pladser. 
Frameld dig dette nyhedsbrev